Aktiviteter
I Sønderhaven har vi både individuelle aktiviteter og aktiviteter for mindre- og større grupper. Vi søger på den måde at favne beboernes ønsker, behov og ressourcer.
Vores fællesaktiviteter har det overordnede formål at skabe øget livskvalitet og livsglæde hos beboerne gennem oplevelsen af medmenneskelig betydning og samhørighed med det store fællesskab. Aktiviteterne er på den måde rammen om samværet, men det væsentligste er nærværet og at beboerne stimuleres og finder glæde i aktiviteter med hinanden. Der vil være egenbetaling på nogle aktiviteter, feks banko og ekstra forplejning ved ture ud af huset. Betalingen herfor vil blive opkrævet via beboer kontoen.
Vi udvikler så vidt muligt aktiviteter sammen med beboerne. Pårørende og venner er altid hjerteligt velkomne til at deltage i aktiviteter.