Klokken er 10 min. i 7 om morgenen. Natholdet summer rundt ved kontoret med de sidste dokumentationer og overleveringer til de næste, som er mødt ind.
På afdeling Vest dufter der allerede af bollerne og tebirkesene i ovnen, og af friskbrygget kaffe på maskinen.
Hr. Grøn, som altid er tideligt på færde, kommer trillende ud, da han hører en velkendt stemme i spisestuen. Sproget er der ikke meget tilbage af, men de plirrende øjne og et skævt smil fortæller tydeligt, at han er tørstig og klar til at få morgenmad. Et stort glas juice bliver inhaleret i rasende fart, og han læner sig tilbage i sin kørestol ved vinduet ud til terrassen. Hr. Grøn nikker ivrigt, da han bliver tilbudt en bolle med tandsmør og ost, da bagepladen tages ud af ovnen.
Fru Lilla støder til, og fortæller vanen tro, at hun sov længe som ung, men er blevet et A-menneske. At hendes mor tog mange kampe med hende som ung, og at hun ikke ville stå op før om eftermiddagen bliver fortalt for 117. gang, og vi griner af den igen i dag. Det blødkogte æg, som kun må få 5. min, så det er lidt løbende, takkes der smilende ja tak til.
”Husk en sjat piskefløde i kaffen” siger fru Lilla ”Sådan har jeg altid drukket den”
I løbet af en halv time indfinder de fleste beboere sig ved bordene, og der bliver sludret flittigt nogle steder, mens der ved andre borde lige fås øjne, med personalet til at hjælpe med at få gjort klar til morgenmaden eller få yoghurten indenbords.
De store vinduer ud til verdenen udenfor indikerer en tirsdag med blå himmel, og der tales om hvad der skal ske i dag. Der er mulighed for at komme på cykeltur ud i landskabet, og et besøg til den ny-plejede sansehave virker umiddelbart som det, der vækker mest interesse.
Dagen er kommet godt fra start, og oplevelser og samvær ligger forude i endnu en skøn sommerdag på Sønderhaven.
